|
Denne
nådesløse test af kvaliteten af 1999 Montrachet fandt sted på
restaurant E. Det var bemærkelsesværdigt hvor stor forskel i
stil og karakter vinene udviste, idet de jo alle hidrører fra en og
samme (lille) mark.
Smagningen
var delt op i seks sæt af hver fire vine. (Klik på sættene for
at se flaskerne).
1.
sæt
Første sæt bestod af 1999
Le Montrachet, Olivier Leflaive (14 %) der åbnede ballet med en
frisk spids syrlig næse med cremede undertoner, smør-agtig og
meget alkoholisk. Smagen er cremet, blød og lækker med en fin
syrlighed og en prikkende eftersmag der igen udviser megen syre.
Et rigtig godt glas hvid Bourgogne. 1999 Le Montrachet, Rene
Fleurot (14 %) har en interessant benzin-agtig næse, rødgrød
og abrikos præg - en meget egenartig vin med en hvis gammel
karakter. Stor syrlighed i smagen og vidunderlige cremede
smør-agtige hints der popper op fra tid til anden.
Smør-agtigheden går igen i eftersmagen der absolut hører til
dens force. 1999 Le Montrachet, Rene Lamy (14 %) har en frisk næse af bison vodka og strå - meget
alkoholisk og smør-agtig. Smagen er cremet og klassisk og igen
med elementet af bison (Zubrowka-vodka) der fortsætter helt frem
til eftersmagen. Meget mineralsk og mundrensende frisk vin der
smager temmelig lækkert allerede nu. En mere klassisk
smør/syrlig karakter findes i 1999 Le Montrachet,
Remoissenet (14 %) der med sin fine klassiske karakter
virker meget mundrensende og frisk. Rar vin at drikke nu - lidt
underspillet især i eftersmagen men en blød og tryg vin. Får
hints af karamel og julekrydderier til sidst.
2.
sæt
Andet
sæt indledtes med 1999 Le Montrachet, Bouchard, Pere et
Fils (14,3 %). Denne vin har en ret lys farve og er meget
højtonet, ret let og med en lille næse. Smagen er dog klassisk
med stor syrlighed og kraftfuldhed og et stort citrus-agtigt
element præger hele vinen. Ikke en stor vin, ret stor lukkethed
og en anelse mineralskhed præger eftersmagen. Dernæst 1999 Le Montrachet, Chateau Puligny
Montrachet (13,5 %). Den har en fin helstøbt farve med
bouquet af selleri, pastinak, rodfrugter og grøntsager. Smagen er
vidunderlig blød og klassisk med et stort sødligt altoverskyggende
islæt. Meget flamboyant og lækker vin. Grøntsagspræget
forsvandt efterhånden og erstattedes af kaskader af likør,
sødme og slik - virkelig et lækkert glas vin. 1999 Le
Montrachet, Chartron et Trebouchet (13,5 %). Ret lille
næse - virker ret lukket. Smagen har et stort sødligt islæt men
folder sig aldrig helt ud. Lille rar enstrenget eftersmag. Næste
vin på de nådeløses bord var 1999 Le Montrachet, Louis
Latour (14 %). Den har en meget lukket personlighed men
formår dog at virke cremet, sødlig og underspillet. Smagen får
dog efterhånden mere styrke, klasse og karakter over sig. En rar
vin der dog er langt fra at bjergtage én. Meget stærk og lidt
bondsk eftersmag - jeg tror man på engelsk ville sige 'foursquare'.
3.
sæt
I
tredje sæt var der mere bid over 1999 Le Montrachet, Lucien
Le Moine (13,8 %) der er meget kraftig og rå med sprøjt
af grøn sodavandsis, stor fedme og masser af dyb råhed. Smagen
er ligeså cremet og omsiggribende og efterfølges af en eftersmag
der bliver ved og ved i et prikkende men sprødt og lækkert kage
orgie. Rigtig lækker vin. En lidt grumset farve udviser 1999
Le Montrachet, Vincent Girardin (13,5 %) samt en lille men
cremet næse. Der er stor underliggende syrlighed og også for
meget. Vinen bliver ret enstrenget og barsk og smager til dels af
stærke krydderier og peber. Mangler karakter og personlighed, med
mindre man da tiltales af syrede personligheder. 1999 Le
Montrachet, Gagnard-Deplagne (13 %) udviser en meget mørk
farve - kraftig og stærk fed vin. Stor råhed med masser af
charme og en stor prikkende smør-agtig personlighed. Det er et
meget lækkert glas vin med en stor personlighed der næsten får
syltetøjs-agtig karakter i eftersmagen. 1999 Le Montrachet,
Guy Amiot (14 %) har et stort syrligt element over sig
samt en duft af toilet og urinalkugler der dog heldigvis går lidt
i sig selv igen. Den store syrlighed skæmmer vinen ligesom et
grønt/surt element også gør sit til at tære på
tålmodigheden. Det er dog som om genvordighederne alligevel har
en en ende og at vinen samler sig lidt til sidst. Ikke en gude
drik men dog drikkelig.
4.
sæt
I
fjerde sæt fik 1999 Le Montrachet, Louis Jadot
(13,5 %) lov til at lægge ud. Det gjorde den med en stor sødlig
næse, slik-agtig og forførende, flot og frisk vin. Den er
mundrensende men mangler lidt personlighed og stil og er tæt på
at blive en anelse konform og kontor-agtig. Dog et rart glas vin
alt andet lige. 1999 Le Montrachet, Joseph Drouhin - Marquis
de Laguise (13,5 %) er en rå og mørk vin, med en stærk
og mørk næse. Smagen er kraftig og mundrensende frisk, men er
dog yderst tilbageholdende med at afsløre detaljer fra sig
privatliv. Bliver dog efterhånden villig til at fortælle lidt i
form af en stor sødme og bredde der iblandes frisk syrlighed og
et stort smør-agtigt element. En flot ung vin. Næste vin var
ikke en Montrachet, men 1999 Mersault-Perriéres, Comte de
Lafon 1. Cru (13,5 %). Den har en prikkende grøn
selleri-agtig frisk næse. Smagen er næsten champagne-agtig i sin
store blødhed med et meget frisk mineralsk kalket element der
også udviser en anelse tilbageholdenhed. Underspillet og meget
lækker afsluttende med en eftersmag af sødme, syrlighed og
sprødhed. Sidste vin i dette sæt var 1999 Le Montrachet,
Baron Thenard (14 %). Her er farven ret mørk, men det er
en sødlig frisk og rund vin der møder en. Virker meget fint
sammensat og velkomponeret med en stor flot syrlighed og sødme
der matcher hinanden fint. Blød lækker sprød smør-agtig
eftersmag der bliver ved og ved. Et flot glas vin der dog ikke
sprænger rammerne.
5.
sæt
Femte
og næstsidste sæt åbnedes igen med en ikke-Montrachet, nemlig 1999
Corton Charlemagne, J F Coche-Dury (13 %). Næsen er meget
lukket, hård og afvisende ung - igen med en anelse
grøntsags-præg. Den åbner dog efterhånden op og får mere
sødme og opulent karakter over sig. Et jern- og metal-agtigt
element præger vinen der efterhånden viser at den har masser at
byde på, hvis blot den får tid til at vise det. Man fornemmer
mange kvaliteter der ligger og lurer under overfladen - for nu,
gem. (Som et kuriosum kan nævnes at der kun er fremstillet ét
fad af denne vin, og at denne var flaske no. 273/300. Årgangen
var håndskrevet på etiketten). Tilbage i Montrachet'ernes verden
fik vi 1999 Le Montrachet, Comte de Lafon (13,5 %)
der er kraftig, hård og umiddelbar svær at hive noget ud af og
er meget svær at smage på i dette lukkede stadie. Man fornemmer
dog en stålsat og målrettet personlighed som et klassisk
ekspreslokomotiv, der blot skal have masser af tid i kælderen til
at komme rigtig op i fart. 1999 Le Montrachet, Ramonet
(14 %) er rimelig mørk og kraftig med et stort sødligt element
og en eminent lækker velintegreret sødme og slik-agtighed. Flot
og rank vin - mundrensende - grøn sodavandsis - en soldat med et
tornyster der marcherer ud af landevejen med raske skridt. Gem
denne store kriger - der er mere i vente. Nuvel sidste vin i dette
sæt, 1999 Le Montrachet, Domaine Romanee Conti
(13,5 %). Den udviser en frisk ren næse, højtonet markant og
flot komponeret vin - sødme og syrlighed følges fint ad - som et
højbårent og fint stykke musik der taler til ganen såvel som
til øregangen - Mozart på flaske. Det er dog endnu en ung
musiker der spiller op til dans - gem ! (Flaske no. 1868/3590).
6.
sæt
Sjette
sæt - 1999 Le Montrachet, Jacques Prieur (13 %) der
er frisk og højtonet med en indsmigrende sødme, superblød og
velsmagende cremet lækker vin - nærmest inderlårs-agtig. Den
mangler dog lige 'det' i at være rigtig stor - men dog en
særdeles vellavet drik. 1999 Le Montrachet, Marc Colain
(13,5 %) er lidt lukket med en lille lidt syrlig næse og virker
ret harmløs uden det store bid over sig. Både smagen og
eftersmagen er kraftige og syrlige med et stort mintet friskt
præg til sidst, men vinen formår ikke i sit nuværende stade at
overbevise smageren om sine kvaliteter. 1999 Le Montrachet,
Etienne Sauzet (13,5 %) er superfed og cremet med en stor
underliggende dyne af sødme i næsen. I smagen har den dog et
lille tørt præg over sig, som dog overskygges af et stort
kraftigt cremet backbone i eftersmagen. Lidt af en bulderbasse.
Aftenens sidste vin var 1999 Le Montrachet, Henri Boillot
(13,5 %). Den præges af en slik-agtig næse som i farmors
hjørneskab med de søde sager - sødlig indelukkethed og
hyldepapir, krydrethed og kage-agtig sprødhed. Eftersmagen
præges af en lækker syltetøjsagtig fornemmelse - et rigtig godt
glas vin - allerede nu !
|
|
1.
sæt
1999 Le Montrachet, Olivier Leflaive
1999 Le Montrachet, René Fleurot
1999 Le Montrachet, René Lamy
1999 Le Montrachet, Remoissenet
2. sæt
1999 Le Montrachet, Bouchard, Pere et Fils
1999 Le Montrachet, Chateau Puligny Montrachet
1999 Le Montrachet, Chartron et Trebouchet
1999 Le Montrachet, Louis Latour
3. sæt
1999 Le Montrachet, Lucien le Moine
1999 Le Montrachet, Vincent Girardin
1999 Le Montrachet, Gagnard-Depagne
1999 Le Montrachet, Guy Amiot et Fils
4. sæt
1999 Le Montrachet, Louis
Jadot
1999 Le Montrachet, Joseph Drouhin, Marquis de Laguise
1999 Mersault-Perriéres, Comte de Lafon, 1. Cru
1999 Le Montrachet, Baron Thenard
5. sæt
1999 Corton Charlemagne,
J F Coche-Dury
1999 Le Montrachet, Comte de Lafon
1999 Le Montrachet, Ramonet
1999 Le Montrachet, Domaine Romanee Conti
6. sæt
1999 Le Montrachet,
Jacques Prieur
1999 Le Montrachet, Marc Colain
1999 Le Montrachet, Etienne Sauzet
1999 Le Montrachet, Henri Boillot |
95 p
93+ p
95 p
92 p
90 p
96 p
90 p
91+ p
95 p
89 p
94 p
88 p
92 p
94+ p
95+ p
93 p
95 p
94 p
96+ p
97+ p
94 p
92 p
93 p
95 p |